Gå på jagt uden at smadre din hørelse
28. februar 2022De fleste har godt styr på udstyr når de går på jagt. Men som det plejer at være, glemmer mange at passe på hørelsen. Høreværn til jagt er en by i Rusland (og det er en endnu mindre positiv ting, end det plejer at være) for de fleste.
Synet og hørelsen er to af de vigtigste sanser når du er på jagt, men alligevel ignorerer mange vigtigheden af et høreværn til jagt, og det kan få vidtrækkende konsekvenser.
Det hele handler om decibel
Vidste du, at smertegrænsen for vores hørelse ligger på 125 decibel? Nok ikke. Men det overrasker dig måske ikke, at lyden af et jetfly ligger over smertegrænsen – faktisk oppe på hele 140 decibel. Det, der så forhåbentlig kan få dig til at passe på bedre på din hørelse fremover er, at vide at et jagtgevær sniger sig op på hele 165 decibel.
Anbefalingen i forhold til høreværn lyder på 85 decibel. Det vil altså sige, at støjer det mere end det – for eksempel en motorplæneklipper på 90 decibel – så skal du bruge høreværn. At undlade at bruge det, på for eksempel jagt, er helt ude i skoven.
Konsekvenserne
Fortsætter du med at undlade brugen af høreværn til jagt, så risikerer du at ødelægge din hørelse. Du kan også risikere tinnitus, som er en konstant hylende eller brummen inde i dit øre. Eller du kan vinde jackpot og få begge dele, og du får aldrig lov at vælge selv.
Bliver du forstyrret af underteksterne på danske film, så glæd dig over, at de snarest kan blive kritisk nødvendige for, at du overhovedet kan følge med i hvad der bliver sagt. Og synes du de andre på jagten snakker for meget, så bliver det heldigvis ikke et problem i fremtiden, hvor du slet ikke kan høre hvad de siger.